Homepage for Kristen Nielsen

(This homepage is always under construction)

(Looking for your X.400 address)

 

 

Ting som falder mig ind: (revised 23 september 2003 - Dagen med det store sjællandske strømudfald.

Set i lyset af de seneste års forsøg på at lave el-sektoren til en stort konkurrerende markedsplads, hvor udbud og efterspørgsel, er det svært at undgå at få den tanke om el-sektoren er blevet presset for hårdt, eftersom man kun ca 2 måneder efter at el-sektoren bedyrerede at et netudfald som det man så på den amerikanske østkyst i forsommeren 2003, ikke ville kunne ske her i Danmark.

Det kan undre at parametrene vi tidligere har kunnet være stolte af før det fri elmarked trådte ikraft bla. "et af europas mest stabile el-forsyning", og "europas laveste el-priser for forbrugerne", slet ikke har haft væsetlig indflydelse på de egenskaber som har været vægtet under udformningen af kravene til elselskaberne under det fri elmarked.

Det er nok næppe en tilfeldighed at både USA og nu også Danmark har haft større udfald i år,som eksperterne har svoret ikke ville kunne ske, men som skete alligevel.

... blot en tanke jeg fik under afbrydelsen af elforsyningen i dag. (23 sep 2003)

Da jeg kørte over Sjællandsbroen i eftermiddags ved 17 tiden, tog jeg dette fotos af Avedøres nye blok 3, med store mørke skyer hængende over sig, på en ellers så smuk og solskinsrig sensommerdag.

Det kunne ligne et tegn fra oven af!

 

I Danmark har vi i ca. 30 år haft Europas billigste og mest stabile elforsyning.

Hvad kan man mon så opnå ved at liberalisere el-markedet ?

  • Billigere elektricitet ?
  • Bedre forsyningssikkerhed ?
  • Mere gennemskuelighed ?
  • Mere kapital i ryggen til at sikre forsyningerne ?
  • Sikre el og forsyningsselskaberne imod at komme på udenlandske hænder ?
  • Simpel og fornuftig administration ?

    Se de væsentlige dele af min el-regning fra 30 oktober 2002.

 

Jeg fandt følgende i en annonce lige inden nytår 1999.

Kaster man et køligt blik på de seneste år-2000 finanslovsforslag, er det ikke ligefrem overblik den almindelige borger efterlades med. Dette begrundes med følgende opremsning af de skatter og afgifter, som kreative akademikerhjerner har tænkt sig at "velsigne" den danske befolkning med ved indgangen til det nye årtusinde:

  • Bundskat, mellemskat, optskat, amtsskat og kommuneskat.
  • Afgift af kapitalpensionsordninger, pensionsafkastskat, dødsboskat, altså arveafgift.
  • Selskabsskat, skat af fonde, gebyrer for pas, visum og kørekort, gegyr for jagtprøve, jagttegnsafgift, fiskerilicens, parkeringskontrolafgift.
  • Ejendomsværdiskat, amtskommunal grundskyld, kommunal grundskyld.
  • Afgifter til aktieselskabs- og foreningsregistret.
  • Afgifter ved overdragelse af aktier, omsætningsafgift af spil ved vædeløb, afgifter af gevinster ved lotterispil, vinafgift, afgift afgift på læskedrikke, isafgift afgift på elektriske glødelamper, afgifter af lysstofrør, aftifter på sikringer, afgifter på chokolade, dækningsafgifter på kokos mv., råstofafgift på nødder og mandler.
  • Afgift af øl med undtagelse af let øl, hvidtøl og skibsøl.
  • Kaffeafgift, teafgift , passagerafgift på visse flyrejser, afgift på ansvarsforsikringer for motorkøretøjer, afgift på lystfartøjsforsikringer, registreringsafgift.
  • Vægtafgift, tillægsafgift for privat anvendelse af varebiler, vejbenyttelsesafgift, kasinoafgift, frynsegodebeskatning.
  • Benzinafgift, smøreolieafgift, afgift på auto-, flaske- og raffinaderigas, stenkul, brunkul og brunkulsbriketter, elektricitetsafgift og eldistributionsbidrag, naturgasafgift, afgift på affald, vandafledningsafgift.
  • Afgift på plastposer, papir, karton, glas og keramin, pap og tekstiler, plast, laminat, aluminium og træ.
  • Afgift på midler til bekæmpelse af insekter, mider, snegle, utøj, regnorme og lign. Laverestående dyr, afgift på jorddesinfektionsmidler. Afgift af ukrudtsmidler og svampemidler, spildevandsafgift.
  • Afgift til certifikatudvalget for korn og frø, afgifter til statens plantetilsyn, afgift for censurering af film, afgift ved typegodkendelse af motorkøretøjer.
  • Afgift vedrørende dampkedler, beholdere, elevatorer.
  • Apoteksafgift, ullykesforsikringsafgift, afgift af lovpligtigt ansvarsforsikringer, gebyrer ved køresedler, gebyrer for næringsbreve, beværtningsafgift.
  • Forlystelsesafgift, afgifter under den kulturelle fondsafgift vedrørende gasmaterielprøvning, olierørledningsafgift. Gebyrer vedrørende patenter og varemærker, afgifter til Statens Istjeneste og moms.

 

Den logiske iagttager kan fremskrive en uundgåelig udvikling, hvor der inden udgangen af år 2005 også vil være skat og afgifter på "ressourcer", så som: almindelig ukontrollabel tankevirksomhed, humor ironi, forbrug af ilt og udstødning af kultveilte i forbindelse med overdreven vejrtrækning ved udøvelse af sport eller "anden ualmindelig almindelig kønslig omgang" - sidstnævnte såvel indefor, som udenfor ægteskabet, etc., etc.. Det samlede skatttryk i Danmark er i dag 50.7% af bruttonationalproduktet. Der er derfor stadig "lang snor" til kreative akademikerhjerner. En hurtig fremskrivning af skatteudviklingen indenfor de sidste 25 år viser, at vi først får rigtigt problemer i år 2017, hvor det samlede skattetryk vil nærme sig 95-98% af ovennævnte bnp. Ser vi på den globale udvikling, så forventer analytikere, at Microsoft og Cisco Systems omkring år 2019 opkøber de sidste uafhængige virksomheder i Kina, og man forudser derfor, at danske iværksættere på dette tidspunkt får behov for betydelig statsstøtte. Men da både Mogens Lykktoft og Svend Auken, samt undertegnede (HH) gået på pension - sammen med de fleste andre danskere, så det er egentlig heller ikke noget større problem …

Citat fra annonce indrykket af NetDesign® i Computerworld fredag den 17 december 1999. (Side 2)

 

Godt nytår

Kristen.


Mail me: krn@krn.dk